tirsdag den 1. oktober 2013

Raw Cleanse maddagbog #1

Dag nummer 1.


Morgenmad 689 kcal

Morgenmaden bestod af en mega omgang blendede bananer. Jeg har været så snu, at fryse bananer ned, når de var godt modne, og jeg kunne se at jeg ikke nåede at få dem spist.

Så 8 bananer, 6 dadler, korn fra en kvart vanillestang. Vand og blend. Det gav cirka 1½ liter banan smoothie. Meget sødt, men overraskende nemt at få ned.

Dadlerne var ikke med i madplanen, men jeg tilføjede dem, for at tilføje ekstra kalorier. Jeg skal nå op på mindst 2500 kcal hver dag i løbet af de 5 dage. Hvilket er noget af en udfordring. Så ind over med nogen dadler, og frugt med højt kalorie indhold :)

Frokost 925 kcal

Frokosten er et mono-måltid alle 5 dage. Det vil sige et måltid bestående af en enkelt ting. Og derudover skulle det være på minimum 800 kcal ! Pyh. Jeg fik min yndlings frugt i hele verden i dag MANGO ! 5 stk. 1380 g. 925 kcal. Det tog en lille times tid at komme igennem det kæmpe måltid. Men det var goooodt !

Aftensmad 382 kcal


Aftensmad... helt vidunderlig ting. Jeg har lavet "fudge balls" i salatblade. Fudge Balls en meget meget simpel ting og så smager de bare himmelsk. 15 dadler blendet til mos, jeg puttede en smule revet appelsinskal i, og så rulles de til kugler i kakaopulver. Genialt.
Jeg lavede kuglerne 2 timer før de skulle spises, og satte dem på køl. Så bliver de en smule stivere i konsistensen.

Det var sådan set menuen for i dag, men jeg nåede slet ikke op på 2500 kcal. Nok nærmere de 2000. Så jeg fik en snack til både eftermiddag, og igen til aften (sammen med Bagedysten i tv).

Snack nr 1. 196 kcal

Snack nr 2.  310 kcal


Snack: 2 bananer 138 kcal
           2 blommer  58 kcal
           ½ kilo vindruer 310 kcal



I alt 2502 kcal

Alt i alt en rigtig god dag. Helt anderledes med sådan nogle kæmpe måltider, og udelukkende frugt. Men jeg havde masser af energi hele dagen. Ingen sult eller lækkersult kriser. Maven føltes godt, lidt rumlen indimellem, men ingen mavepine.

MEN Det er bare ikke mig det frugt halløj. Og denne her menu, som jeg har i sigte de næste 4 dage er mere end jeg kan snuppe. Så allerede efter den første dag bukker jeg under for frugten ;) Det er alt alt for sødt for mig. Alle de bananer, dadler og mangoer der skal indenbors inden kalorie minimum er nået, det er aaaalt for meget og alt for sødt for mig. Men så er det afprøvet. Og det er ikke mig. Ganske almindelig vegansk foder, det er noget jeg kan li :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar